Stengade 18, Helsingør
Blandet bolig & erhverv
Nyerhvervet ejendom beliggende på gågaden nær ved Helsingør Bycenter. Ejendommen indeholder et helt ny indrettet butiks lejemål samt 4 boliger. Hele ejendommen er gennemgribende renoveret i 2020. Her er desuden et lækkert nyrestaureret byhus i gården, som tillige er nyanlagt i 2020.
Stengade 34, Helsingør
Blandet bolig & erhverv
Midt på Stengade ligger denne byfornyede ejendom. 2 af ejendommens ialt 4 erhvervslejemål er idag udlejet til detailforretninger og det tidligere bageri skal istandsættes således, at der kommer en fin lille detailbutik til gaden samt en gårdbutik med mulighed for udeservering i det tidligere produktionsbageri. Derudover er der 6 stk. 2 vær. lejligheder. Kælder samt muret udhus i 2 plan, som er delvist udlejet til 2 af erhvervslejemålene. Til ejendommen hører en hyggelig brostensbelagt gårdhave.
Stengade 36/Grollowstræde 5, Helsingør
Ejendom med detail og 6 boliglejligheder
Beliggende helt centralt i hovedgaden med tilhørende mindre gård. Ejendommen indeholder totalt nyindrettet butikslejemål i stueetagen. Kælder er udlejet til lager. Resten af ejendommen har endt ombygning/renovering i 2022 fra erhverv til nye boliger.
Stengade 37/Søstræde 4, Helsingør
Butik og kontorer
Frødes Gård fra 1759 er Helsingørs måske bedst beliggende ejendom på hjørnet af Stengade og Søstræde. Her er tale om et historisk og markant bygningsværk i Helsingør centrum. Ejendommen har 100% erhvervsstatus og er opdelt i 3 lejligheder. Lejlighed 2 og 3 indeholder lejere som Normal og stort advokatkontor. En del af grunden er udlejet til 12 P-pladser.
Stengade 38, Helsingør
Blandet bolig & erhverv
Ejendom med fantastisk beliggenhed midt på Stengade. Ejendommen har for et par år siden fået renoveret facaden og fremstår nu flot i bybilledet. Indeholder lejere som bla. Femilet, tandklinik samt 3 boliger. Boligerne består af en 3 vær. samt to 2 vær. lejligheder, hvoraf den ene er en nyindrettet taglejlighed. Hyggelig lille gårdhave.
Stengade 48C lejl. 3, Helsingør
Detail
Midt på gågaden i Helsingør. Detailbutikken har netop været igennem en stor renovering og fremstår nu flot nyistandsat.
Lejlighed 18 er beliggende i gården og forventes godkendt til ændring fra erhverv til bolig og vil ligeledes blive istandsat.
Til ejendommen hører 2 stk. p-pladser i gården.
Stengade 49, Helsingør
Blandet bolig & erhverv
Dejlig strøgejendom beliggende ved siden af industriens hus. Indeholder 2 mindre butikslejemål samt 3 store beboelseslejemål. Alle tre beboelseslejligheder er ny istandsatte. Den ene af butikkerne har adgang til stor kælder.
Søstræde 4, Helsingør
Teater/industrikøkken
Erhvervs lejlighed beliggende i en del Frødes Gård, som er fra 1759 og nok er Helsingørs bedst beliggende ejendom på hjørnet af Stengade og Søstræde. Her er tale om et historisk og markant bygningsværk i Helsingør centrum som tidligere har rummet teater og revy. Lejemålet er pt ledig og rummer foruden kælder og stueplan et industrikøkken på 1. sal.
Stjernegade 9-11, Helsingør
Blandet bolig & erhverv
2 sammenhængende ejendomme beliggende på een af Helsingørs strøggader. Her er 3 nyindrettede butikker samt 3 boliglejemål på 1. sal. De 2 af boligerne er helt nyistandsatte. Der hører ny veranda/terrasse til de 2 af boligerne. Desuden nyanlagt parkeringsplads i gården.
Kampergade 1, Helsingør
Blandet bolig & erhverv
Central ejendom lige over for Kvickly næsten beliggende på Axeltorv. Stueetagen indeholder en populær moderne asiatisk restaurant med udeservering på såvel Stjernegade samt Kampergade. På 1. og 2. sal er der nyistandsat beboelse fordelt på henholdsvis 78 og 50 m2. Desuden kælder.
Energimærke D
Kampergade 5, Helsingør
Restaurant
Med en beliggenhed midt på det gamle og hyggelige Axeltorv ligger denne restaurant med både inde og ude servering. Lejemålet er i 2 plan og er idag udlejet til en restaurant/cafe kæde.
Kampergade 7, Helsingør
Blandet bolig & erhverv
Pæn lille ejendom beliggende midt på den solrige del af Helsingørs Axeltorv. Ejendommen huser cafe med lille udeservering samt 2 beboelses lejligheder på henholdsvis 1. og 2. sal. Den ene lejlighed har altan ud mod torvet. Desuden kælder samt lille baggård.
Svingelport 3, Helsingør
Cafe & klinikker
Charmerende gammel ejendom beliggende på Simon Spies Plads. Ejendommen indeholder beauty klinik på 1.og 2.sal. I stueetagen er der indrettet skøn cafe med ude servering både til gaden og i den hyggelige delvis overdækkede gård.
Bjergegade 11, Helsingør
Blandet bolig & erhverv
Midt i Helsingørs gågader ligger denne fredede hjørneejendom. Ejendommen indeholder detail butik samt flot hjørnecafe med salg af italienske specialiteter med servering både inde og ude. 1. sal er nyistandsat med 2 herskabslejligheder. På 2.sal har taglejligheden i 2022 gennemgået en total renovering bla. med nye kviste. Gården er renoveret i 2017.
Bjergegade 19, Helsingør
Detail/Bolig
Årets hus 1990. Smuk ny restaureret byejendom beliggende på een af Helsingørs travle gågader meget tæt på Axel Torv. Stueetagen indeholder fint butikslokale med kælderlem og på 1. og 2. sal er der en helt nyindrettet lejlighed.
Kongensgade 6/Bjergegade 31, Helsingør
Blandet bolig & erhverv samt restaurant
Historisk ejendom beliggende på hjørnet af Kongensgade/Bjergegade i Helsingør. Indeholder lejemål med restaurant, massør , kosmetolog samt 3 beboelseslejligheder. Beboelseslejlighederne er fordelt på en 2 og 3 værelses lejlighed samt et meget charmerende nyistandsat byhus på 129 m2 i 1 1/2 plan.
I L Tvedesvej 16, Helsingør
Detail/Lager/Klinik
Ejendom beliggende på I L Tvedesvej skråt overfor Helsingør Bycenter. Ejendommen har tidligere været udlejet til supermarkeder, men er nu under udvikling.
Sudergade 30, Helsingør
Beboelsesejendom
Beliggende i centrum af Helsingør nær det hyggelige nyrestaurerede miljø på Axeltorv. Ejendommen indeholder 7 beboelseslejligheder og er på nuværende tidspunkt udlejet til Helsingør Kommune. Hyggeligt gårdmiljø.
Kofod Anchers Vej 61, Espergærde
Detail
Erhvervsejendom udlejet til fitnesskæden Forever Healthy Fitness. Ejendommen rummer i dag 454 m2 + 259 m2 kælder og ligger på Kofod Anchers Vej i Espergærde i forbindelse med stort bolig etagebyggeri med potentielle kunder.
NOTE til Stengade 37:
Historiske noter ved Helsingør Bymuseum
Frødes Gaard i Stengade 37 / Helsingør Sommerteater
Helsingør Sommerteater bliver nu atter en væsentlig del af Helsingørs kulturhistorie. Den nyrestaurerede teatersal, vi nu står i, er kun en lille del af den historie, bygningerne her kan fortælle. Historien begynder for såvidt med huset ud mod Stengade. Denne fornemme bygning blev rejst med byens privilegerede garver Hans Peter Frøde som bygherre 1759-60. Og det var der god grund til. Historien er nemlig den, at bygherren kort efter at have overtaget byens eneste garveri fra sin far Georg Christoffer Frøde, fik besøg af en drikfældig underofficer fra garnisonen på Kronborg. Han skulle – antagelig i embeds medfør – besøge en Hr. oberst Løvenkrone, der boede til leje hos Frøde. Af en uforklarlig grund, men vel fejlagtigt, antænder underofficeren 80 pund krudt, der med en kraftig eksplosion lægger store dele af det gamle bindingsværkshus og garveri i ruiner. Garveriet genopføres, men det fornemme nybyggeri skaffer Frøde på falittens rand, hvorfor han må finde ny næring som kadet ved hans majestæt Kongens Husarregiment.
Og ikke at forglemme! En meget vigtig del i husets historie er dets funktion som tapperi for Wiibroes gode øl, nemlig for øltapper Andreas Lange i sidste halvdel af 1800-årene!
Det er ikke militæret eller garveriet, der giver den videre næring til historien. Det er de mange englændere, der har fundet en god levevej som købmænd, konsuler og skibsklarerere i sundtoldens Helsingør. De mange tysktalende borgere i byen, hvis oprindelse går tilbage til opførelsen af Kronborg, havde allerede af Kronborgs bygherre, Frederik den Anden fået tildelt karmeliternes gamle klosterkirke Sct. Mariæ Kirke som deres egen kirke, den såkaldte Tyske Kirke. Så heldige var englænderne ikke. Til gengæld var mange af dem særdeles velhavende, hvorfor de selv byggede sig en kirke i 1792-93. Det var med Johan Daniel Belfour som køber og initiativtager, at kirken rejstes i Søstræde. En forholdsvis simpel bygning med 5 høje rundbuede vinduer i hver side, som gav lys til den store kirkesal med bræddegulv og pudset loft, stolestader, prædikestol og lysekroner. Søndag den 25. august 1793 kunne kirken indvies. Den tjente menigheden i en årrække, kun afbrudt af krigen med England i 1801-14, hvor kirkesalen i en periode blev brugt til indkvartering af kanonbådenes søfolk og forfald af salen til følge. Der var dog ingen engelske kanonkugler, der ramte kirken. Til gengæld ramte en kugle den engelske konsul Fenwicks gård i Strandgade! What a coinsidence! Kirken fungerede til 1830’erne, hvorefter den blev brugt til noget ganske andet, nemlig forlystelsessted i allerhøjeste karat. Det siges nemlig, at mange kønne og barmfagre Helsingørpiger »søgte den Engelske Kirke«. Under barber og kirurg Th. Lunds eje, blev stedet ganske kendt under navnet Babylon, en pudsig og klart bevidst forvanskning af barber Lunds navn.
I 1889 overtager fagbevægelsen Søstræde og hermed indledes en ny og mere sober æra i forlystelseslivet herinde, nemlig som teater og biograf. Arbejdernes Forsamlingsbygning – og fra 1951 Folkets Hus – bliver en uløselig del af Helsingør. Teatersalen bliver lavet i sin nuværende form i 1909-10 med balkon og scene og i 1911 blev teatret det nyoprettede elværks første kunder. En teatersal med elektrisk lys. Hvilken en nyhed! Nu kunne man også vise levende billeder på et stort lærred. Biografen var en realitet. På hårde træbænke, hvis søm rev hul i pigernes kjoler, kunne helsingoranerne nyde teaterforestillinger og stumfilm. Vi skal hilse og sige, at bænkene bliver repareret i 1915!
I 1916 åbnede Helsingør Billedteater i Frødes gamle gård mod Stengade, og i 1936 blev biografen nyindrettet i ejendommens gård. Den gamle teatersal i Søstræde blev nu til
Helsingør Folketeater, selv om der fortrinsvis foregik alt andet, som valgmøder, baller, generalforsamlinger og spil. Og så når vi frem til de berømte Helsingør Revyer med hele staben af kendte danske skuespillere. I den tid sker der mangt og meget med den gamle teatersal, og i 1970’erne, hvor bingofolket har overtaget magten i salen, er den ombygget til næsten ukendelighed.
Med den nu afsluttede restaurering af den gode gamle teatersal ved arkitekt Birger Schmidt og kyndig bistand fra selveste Nationalmuseet – og i al beskedenhed vort eget Bymuseum – har Helsingør atter fået en kulturperle såvel historisk og arkitektonisk som alment kulturelt. Der spilles atter stort, professionelt teater i den indre by.
Bjergegade 6B, Helsingør
Detail
Lille butik midt i Helsingør Centrum på Bjergegade indeholdende fin lille butik med frisør og hårprodukter.
Stengade 50E, lejl. 18, Helsingør
Bolig
Lejlighed beliggende i gården af en historisk gammel og fredet ejendom. I 2022 blev lejligheden efter en totalrenovering omdannet fra erhverv til bolig.